Normalt er det den tabende part i en retssag, der skal betale sagens omkostninger, herunder modpartens omkostninger, men hvis den tabende part har fået fri proces, betaler statskassen omkostningerne.
Fri proces medfører i øvrigt, at statskassen betaler alle nødvendige udgifter forbundet med sagens behandling eller oplysning, fx udgifter til vidneførsel og syn og skøn. Beslutningen om, hvilke udgifter, der kan dækkes af fri procesbevillingen, træffes af retten.
Retten kan dog pålægge en part, der har fri proces, helt eller delvis at erstatte statskassens udgifter ved den fri proces, i det omfang udgifterne ikke kan pålægges modparten, når partens forhold, herunder som disse er efter sagens udfald, taler for det, jf. retsplejelovens § 332, stk. 2.
Fri proces omfatter hele sagen i den pågældende retsinstans samt fuldbyrdelse af afgørelsen, jf. retsplejelovens § 331, stk. 4. Normalt omfatter fri proces også de foranstaltninger, som er foretaget inden meddelelse af fri proces.
Fri proces omfatter også behandlingen af sagen i 2. eller 3. instans, hvis sagen er indbragt for højere ret af modparten, og den part, der har fri proces, helt eller delvis har fået medhold i den foregående instans, jf. retsplejelovens § 331, stk. 5.
Virkningerne af fri proces ophører ikke ved en parts død, jf. retsplejelovens § 331, stk. 6.
Bevillingen af fri proces kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne for at få fri proces viser sig ikke at være til stede eller at være bortfaldet, jf. retsplejelovens § 331, stk. 7. Hvis bevillingen tilbagekaldes, ophører virkningerne af fri proces.
Der findes særlige regler om fri proces til sager omfattet af § 1 i ægtefælleskifteloven, jf. retsplejelovens § 331, stk. 1, nr. 5, og stk. 3. Det bemærkes, at en ansøgning om fri proces til disse sager skal indgives til retten, jf. retsplejelovens § 327, stk. 4.