Ofte stillede spørgsmål

Her finder du en liste over ofte stillede spørgsmål i forbindelse med regres i offererstatningssager.

Ofte stillede spørgsmål

Regres er et udtryk for et krav om tilbagebetaling for noget, man har betalt på vegne af andre. Civilstyrelsen behandler sager, hvor staten har udbetalt erstatning på vegne af den, der har forvoldt skaden.

Erstatningsnævnet har truffet afgørelse om, at staten skal betale erstatning til ansøgeren/skadelidte. Det er statens opgave at inddrive beløbet hos den, der vurderes at have forvoldt skaden. Civilstyrelsen varetager denne opgave på vegne af staten.

Den, der har forvoldt skaden, kan ikke få ændret Erstatningsnævnets afgørelse om, at der skal udbetales erstatning eller godtgørelse. Ved en eventuel partshøring kan den, der har forvoldt skaden, i stedet komme med bemærkninger til Civilstyrelsens behandling af sagen om, at staten skal opkræve pengene hos ham eller hende.  Bemærkningerne vil indgå i Civilstyrelsens behandling af sagen.

Du har mulighed for at komme med bemærkninger til sagen, men du har ikke pligt til det. Du kan f.eks. kommentere på, om du mener, at du er erstatningsansvarlig for den udbetalte erstatning. Hvis du allerede har betalt noget af erstatningen direkte til skadelidte, skal du sende dokumentation herfor til Civilstyrelsen.

Hvis du allerede har betalt noget af erstatningen eller hele beløbet direkte til skadelidte, skal du sende dokumentation herfor til Civilstyrelsen.

 

Du kan ikke klage over Civilstyrelsens afgørelse om, at du skal betale de penge til staten, som staten har betalt til den skadelidte. Hvis du ikke er enig i afgørelsen, og du ikke ønsker at betale beløbet, så kan Civilstyrelsen indbringe sagen for domstolene. Det vil så være domstolene, som afgør, om du skal betale pengene til staten.

Retten afsiger alene dom. Retten udbetaler ikke erstatning eller sender en faktura. Hvis Civilstyrelsen når frem til, at du kan gøres erstatningsansvarlig, modtager du en faktura fra Civilstyrelsen.

Bliver man udsat for vold eller anden overtrædelse af straffeloven, så behandler Erstatningsnævnet ansøgningen om erstatning. Skadevolderen bliver ikke orienteret om ansøgningen. Gives der erstatning, er det herefter op til staten få pengene opkrævet hos skadevolderen. Formålet med denne opdeling er bl.a., at skadevolderen ikke får indflydelse på, om den skadelidte får erstatning, og at den skadelidte undgår yderligere kontakt med skadevolderen.

Det korte svar er nej. Fordi man ikke har været en del af sagens behandling i Erstatningsnævnet, så er man ikke bundet af afgørelsen. Civilstyrelsen skal foretage en selvstændig vurdering af, om betingelserne i erstatningsretten er opfyldt, før Civilstyrelsen kan rette krav mod skadevolderen. Er skadevolderen uenig i Civilstyrelsens vurdering, skal en dommer afgøre, om Civilstyrelsen kan kræve, at skadevolderen skal betale for den erstatning, som staten har udbetalt til den skadelidte.

Nej, skadevolderen har ikke partsstatus i forbindelse med Erstatningsnævnets sagsbehandling. Det følger af § 7 i forretningsordenen for Erstatningsnævnet, at skadevolder ikke er part i Erstatningsnævnets sag.

Nej. Sager om regres over for skadevolderen er ikke afgørelsessager i forvaltningslovens forstand, da der er tale om en privatretlig sag mellem staten (Civilstyrelsen) og skadevolderen. Skadelidte er derfor ikke part i Civilstyrelsens sag vedrørende betaling af erstatning. Civilstyrelsen giver skadevolderen mulighed for at komme med sine bemærkninger til sagen, før styrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt staten skal kræve erstatningen betalt af skadevolderen.

Civilstyrelsen tilbyder ikke afdragsordninger. Hvis beløbet ikke indbetales til Civilstyrelsen, så videresendes beløbet til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Det er herefter op til Gældsstyrelsen at vurdere, om der kan etableres en afdragsordning.

Det korte svar er ja. Skadevolderen er ikke part i Erstatningsnævnets sag og får ikke lejlighed til at udtale sig over for Erstatningsnævnet. Oftest er skadevolderen ikke bekendt med, at der har verseret en sag i Erstatningsnævnet. Derfor får skadevolderen først lejlighed til at udtale sig, når der træffes en beslutning om, at der skal rejses et erstatningskrav mod skadevolderen (regreskrav).

Hvis det i den forbindelse er nødvendigt at videregive fortrolige oplysninger om skadelidte, har Justitsministeriet vurderet, at dette ikke er uberettiget efter straffelovens § 152.

I de tilfælde hvor skadevolderen ikke betaler det fremsatte krav eller indgår et frivillig forlig, beslutter Civilstyrelsen, om staten skal stævne skadevolderen ved retten for at få en dom for kravet. Ved retssagen kan det være nødvendigt at fremlægge de beviser, som ligger til grund for statens krav. Det kan være følsomme personoplysninger om f.eks. skadelidtes helbred, da disse har afgørende betydning for kravets karakter, størrelse, og om retten er enig i, at staten kan kræve pengene betalt af skadevolderen.

Nej. Civilstyrelsen forhører sig ikke hos skadelidte, inden oplysninger bliver videregivet.

Begrundelsen herfor er, at udleveringen af oplysningerne er nødvendig for at udføre den offentlige myndighedsopgave, som Civilstyrelsen har efter offererstatningslovens § 17.

Civilstyrelsen begrænser altid udleveringen af oplysninger om skadelidte til det, der er nødvendigt for, at skadevolderen kan vurdere Civilstyrelsens krav om, at han/hun skal betale. Civilstyrelsen udleverer ikke oplysninger om skadelidte, som ikke har relation til den udbetalte erstatning.