Ofte stillede spørgsmål

Bemærkninger, som kunne være relevante for styrelsens stillingtagen til regreskravet, er hovedsageligt bemærkninger, der omhandler sammenhængen mellem den pågældende hændelse og kravet du er blevet mødt med, eller hvorvidt kravet er tilstrækkeligt dokumenteret.

Du kan blandt andet bemærke, at skadelidte havde lidelser forud for hændelsen, eller om der kunne være andre årsager til skaden. Hvis du derfor mener, at det ikke er din skyld, at skaden er sket, kan du oplyse os om det. Denne oplysning skal dog understøttes af dokumentation, før styrelsen kan lægge vægt herpå.

Hvis hændelsen skete, imens du var beboer på et bosted eller lignende, kan du være omfattet af en ansvarsforsikring, som kan dække statens krav i mod dig. I disse sager overvejer vi også, om der kan gøres et ansvar gældende mod bostedet. Dette kan vi, hvis de ikke har overholdt sine forpligtelser. I denne sammenhæng overvejer vi blandt andet, hvad bostedet har gjort for at sikre, at situationer med fysisk adfærd ikke indtræder, herunder om man i tilstrækkelig grad har sørget for, at arbejdsforholdene var sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlige tilrettelagt. Har du oplysninger om utilstrækkelige arbejdsforhold eller lignende, kan du oplyse styrelsen om dette.

Ovenstående er ikke udtryk for en udtømmende liste af relevante bemærkninger, som du kan komme med til din sag. Man er altid velkommen til at komme med de bemærkninger man selv mener, at Civilstyrelsen skal være bekendte med forud for beslutningen.

Bemærkninger som ikke er relevante kan f.eks. være dem, der omhandler skyldsspørgsmål. Hvis dette er afklaret i forbindelse med en straffesag, hvor der er afsagt dom, så lægger Civilstyrelsen dommens resultat til grund. Hvis der ikke er afsagt dom, så kan dine bemærkninger om, hvad der er sket være relevante. Vi vil dog som udgangspunkt lægge din eventuelle forklaring til politiet til grund.   

Regreskravet kan som udgangspunkt ikke nedsættes, idet der ofte er tale om en overtrædelse af straffeloven. Et beløb kan dog undtagelsesvist nedsættes eller bortfalde, hvis skadevolderen var under 15 år eller havde en psykisk lidelse på tidspunkt for hændelsen. Det vil altid være tale om en nærmere vurdering af sagen.

Hvis du mener, at kravet mod dig bør nedsættes eller bortfalde, kan du oplyse Civilstyrelsen om de forhold der gør sig gældende i din sag.

Regres er et udtryk for et krav om tilbagebetaling for noget, man har betalt på vegne af andre. Civilstyrelsen behandler sager, hvor staten har udbetalt erstatning på vegne af den, der har forvoldt skaden.

Den der har forvoldt skaden er ikke part i Erstatningsnævnets sag, og kan derfor ikke komme med bemærkninger til Erstatningsnævnets afgørelse. I forbindelse med behandlingen af regreskravet kan den, der har forvoldt skaden, i stedet komme med bemærkninger til, om staten skal opkræve pengene hos ham eller hende. Bemærkningerne vil indgå i Civilstyrelsens behandling af sagen.

Du har mulighed for at komme med bemærkninger til sagen, men du har ikke pligt til det. Du kan f.eks. kommentere på, om du mener, at du er erstatningsansvarlig for den udbetalte erstatning.

Hvis du allerede har betalt noget af erstatningen eller hele beløbet direkte til skadelidte, skal du sende dokumentation herfor til Civilstyrelsen.

Du kan ikke klage over Civilstyrelsens beslutning om, at du skal betale beløbet til staten. Hvis du ikke er enig i beslutningen, og du ikke ønsker at betale beløbet, så kan Civilstyrelsen indbringe sagen for domstolene. Det vil så være en dommer, som afgør, om du skal betale beløbet til staten.

Retten afsiger alene dom. Retten udbetaler ikke erstatning eller sender en faktura. Hvis Civilstyrelsen når frem til, at du skal betale beløbet, modtager du en faktura fra Civilstyrelsen.

Dette kan skyldes en lang række forskellige forhold, f.eks. følgende:

• Erstatningsnævnet har modtaget en ansøgning om yderligere erstatning fra skadelidte, og i den forbindelse tilkendt mere i erstatning.
• Beløbet er blevet opreguleret efter reglerne i offererstatningsloven og dermed større. Det opregulerede beløb kan kræves betalt.

Hvis styrelsen har fået dom for, at du skal betale beløbet til staten eller du har indgået et frivilligt forlig med Civilstyrelsen, og du ikke kan betale beløbet, så videresendes det til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Civilstyrelsen begynder oversendelse til Gældsstyrelsen i 4. kvartal af 2022.

Bliver man udsat for vold eller anden overtrædelse af straffeloven, så behandler Erstatningsnævnet ansøgningen om erstatning. Skadevolderen bliver ikke orienteret om ansøgningen. Gives der erstatning, er det herefter op til staten få pengene opkrævet hos skadevolderen. Formålet med denne opdeling er bl.a., at skadevolderen ikke får indflydelse på, om den skadelidte får erstatning, og at den skadelidte undgår yderligere kontakt med skadevolderen.

Det korte svar er nej. Fordi man ikke har været en del af sagens behandling i Erstatningsnævnet, så er man ikke bundet af afgørelsen. Civilstyrelsen skal foretage en selvstændig vurdering af, om betingelserne i erstatningsretten er opfyldt, før Civilstyrelsen kan rette krav mod skadevolderen. Er skadevolderen uenig i Civilstyrelsens vurdering, skal en dommer afgøre, om Civilstyrelsen kan kræve, at skadevolderen skal betale for den erstatning, som staten har udbetalt til den skadelidte.

Nej, skadevolderen har ikke partsstatus i forbindelse med Erstatningsnævnets sagsbehandling. Det følger af § 7 i forretningsordenen for Erstatningsnævnet, at skadevolder ikke er part i Erstatningsnævnets sag.

Nej. Sager om regres over for skadevolderen er ikke afgørelsessager i forvaltningslovens forstand, da der er tale om en privatretlig sag mellem staten (Civilstyrelsen) og skadevolderen. Skadelidte er derfor ikke part i Civilstyrelsens sag vedrørende betaling af erstatning. Civilstyrelsen giver skadevolderen mulighed for at komme med sine bemærkninger til sagen, før styrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt staten skal kræve erstatningen betalt af skadevolderen.

Civilstyrelsen tilbyder ikke afdragsordninger. Hvis beløbet ikke indbetales til Civilstyrelsen, så videresendes beløbet til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Det er herefter op til Gældsstyrelsen at vurdere, om der kan etableres en afdragsordning.

Det korte svar er ja. Skadevolderen er ikke part i Erstatningsnævnets sag og får ikke lejlighed til at udtale sig over for Erstatningsnævnet. Oftest er skadevolderen ikke bekendt med, at der har verseret en sag i Erstatningsnævnet. Derfor får skadevolderen først lejlighed til at udtale sig, når der træffes en beslutning om, at der skal rejses et erstatningskrav mod skadevolderen (regreskrav).

Hvis det i den forbindelse er nødvendigt at videregive fortrolige oplysninger om skadelidte, har Justitsministeriet vurderet, at dette ikke er uberettiget efter straffelovens § 152.

I de tilfælde hvor skadevolderen ikke betaler det fremsatte krav eller indgår et frivillig forlig, beslutter Civilstyrelsen, om staten skal stævne skadevolderen ved retten for at få en dom for kravet. Ved retssagen kan det være nødvendigt at fremlægge de beviser, som ligger til grund for statens krav. Det kan være følsomme personoplysninger om f.eks. skadelidtes helbred, da disse har afgørende betydning for kravets karakter, størrelse, og om retten er enig i, at staten kan kræve pengene betalt af skadevolderen.

Nej. Civilstyrelsen forhører sig ikke hos skadelidte, inden oplysninger bliver videregivet.

Begrundelsen herfor er, at udleveringen af oplysningerne er nødvendig for at udføre den offentlige myndighedsopgave, som Civilstyrelsen har efter offererstatningslovens § 17.

Civilstyrelsen begrænser altid udleveringen af oplysninger om skadelidte til det, der er nødvendigt for, at skadevolderen kan vurdere Civilstyrelsens krav om, at han/hun skal betale. Civilstyrelsen udleverer ikke oplysninger om skadelidte, som ikke har relation til den udbetalte erstatning.