Når Erstatningsnævnet beslutter, at en person skal have erstatning, fordi personen har været udsat for vold eller anden overtrædelse af straffeloven, så bliver beløbet udbetalt af Civilstyrelsen. Staten (Civilstyrelsen) indtræder herefter i den skadelidtes krav mod skadevolderen. Det fremgår af offererstatningslovens § 17.
Det er Civilstyrelsens opgave at vurdere, om den udbetalte erstatning skal betales af skadevolderen. Civilstyrelsen gør skadevolderen bekendt med, at den skadelidte har fået erstatning. Skadevolderen får lov til at komme med sine bemærkninger til Civilstyrelsens behandling af sagen, inden styrelsen beslutter, om staten skal opkræve pengene hos den, der har forvoldt skaden.
Hensynene bag, at erstatningssagen og regressagen bliver behandlet separat, er bl.a., at skadevolderen ikke skal have indflydelse på, om den skadelidte får erstatning, og at den skadelidte undgår yderligere kontakt med skadevolderen.
Det er Civilstyrelsen, der beslutter, om staten skal opkræve den udbetalte erstatning eller godtgørelse hos den person, som var årsagen til skaden. Skadevolderen vil kunne få prøvet Civilstyrelsens beslutning om at opkræve pengene hos ham/hende ved domstolene.
Du kan læse en uddybende forklaring om regelgrundlaget for regresområdet her.