Ofte stillede spørgsmål

Her finder du en liste over ofte stillede spørgsmål i forbindelse med ansøgninger om offererstatning.

Ofte stillede spørgsmål

Du kan søge om erstatning hos Erstatningsnævnet, hvis du har fået en personskade, på grund af en straffelovsovertrædelse.

Personskaden kan være psykisk eller fysisk skade.

Det er blandt andet en betingelse for at få erstatning,

  • at forbrydelsen/straffelovsovertrædelsen som udgangspunkt er anmeldt til politiet inden 72 timer,
  • at du har krævet erstatning af skadevolderen, hvis straffesagen har været i retten, og 
  • at ansøgning om erstatning er indsendt til Erstatningsnævnet senest 2 år efter, at forbrydelsen er begået (fristen regnes fra endelig dom eller politiets afgørelse om afslutning af straffesagen).

Reglerne findes i offererstatningsloven §§ 10, 13 og 1.

 

Erstatningsnævnet kan normalt først behandle din ansøgning om erstatning, når straffesagen er afsluttet. Sagen er afsluttet, når der er afsagt endelig dom ved retten, eller når politiet eller Anklagemyndigheden har sendt dig en afgørelse om sagens afslutning. Hvis du har klaget over afgørelsen, skal du først sende ansøgningen, når der er taget stilling til din klage. 

Hvis skadevolderen er dømt i retten, kan du søge om erstatning hos nævnet, hvis skadevolderen ikke har betalt. Hvis skadevolderen bliver frifundet ved retten eller er ukendt, kan du alligevel søge om erstatning. 

Erstatningsnævnet kan i nogle tilfælde behandle en ansøgning om erstatning, selvom straffesagen ikke er afsluttet, hvis forholdene taler for det. Det kan eksempelvis være tilfældet i sager, hvor lovovertrædelsen er begået af to gerningsmænd, og hvor straffesagen mod en af dem er endeligt afgjort, men hvor sagen mod den anden endnu ikke er afgjort.

Hvis du er i tvivl om, om straffesagen er afsluttet, kan du henvende dig til den politikreds, hvor du indgav din anmeldelse om straffelovsovertrædelsen. Politikredsen fremgår af den anmeldelseskvittering, som du har modtaget.

Reglerne findes i offererstatningslovens §§ 6 og 11 c.

Nævnet kan blandt andet betale erstatning for:

Du kan søge erstatning for:

Du søger om erstatning via Erstatningsnævnets selvbetjeningsløsning.

Når du logger på, skal du bruge:

  • NemID
  • Journalnummer fra politiet (du kan finde dette på anmeldelseskvitteringen eller ved at kontakte politiet i den politikreds, hvor straffelovsovertrædelsen blev anmeldt)
  • Kontooplysninger og eventuel betalingsfuldmagt, hvis der ikke skal ske udbetaling til din NemKonto
  • Oplysninger om, hvorvidt du har en indboforsikring, ulykkesforsikring og om du er medlem af sygeforsikringen ”danmark”.

Det er vigtigt, at du læser vejledningerne til hvert felt i selvbetjeningsløsningen og svarer så grundigt som muligt på spørgsmålene. Du vil blive bedt om at vedhæfte forskellige oplysninger. Det kan for eksempel være en faktura for udført behandling eller kvitteringer for dit ødelagte tøj. Har du ikke dokumenterne ved hånden, kan du gemme ansøgningen og vende tilbage til den senere. Du vil i selvbetjeningsløsningen løbende blive vejledt om de forskellige erstatningsposter, du kan søge.

Hvis du ikke kan ansøge digitalt

Er du fritaget fra digital post, eller kan du af andre årsager, for eksempel på grund af et fysisk eller psykisk handicap, ikke ansøge digitalt, kan du få et ansøgningsskema hos politiet.

I skemaets punkt 8 skal du oplyse, hvorfor du ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Det udfyldte skema afleverer du til politiet der, hvor du har anmeldt straffelovsovertrædelsen. Politiet videresender din ansøgning til Erstatningsnævnet.

Erstatningen udbetales af Civilstyrelsen. Udbetalingen sker 1-2 uger efter, at du har modtaget nævnets afgørelse.

Erstatningen udbetales til ansøgers NemKonto. Hvis ansøgeren har en repræsentant, kan erstatningen som udgangspunkt kun udbetales til repræsentanten, hvis der er udfyldt og indsendt en betalingsfuldmagt.

Hvis du er under 18 år, udbetales erstatningen til den der har forældremyndigheden. Vær opmærksom på:

Hvis du er under 18 år eller umyndig af andre årsager, skal erstatningen i nogle tilfælde udbetales til en særlig bankkonto. Bankkontoen skal være i en godkendt forvaltningsafdeling i banken. Hvis erstatningen skal indsættes i en forvaltningsafdeling, vil afgørelsen fra nævnet indeholde nærmere vejledning om det.

Du kan finde en oversigt over godkendte forvaltningsafdelinger her.

Den forventede sagsbehandlingstid kan findes i det kvitteringsbrev, som nævnet sender til dig eller din repræsentant, når nævnet har modtaget ansøgningen om erstatning og straffesagen fra politiet.

Du skal være opmærksom på: Sagsbehandlingstiden er den tid, der går, indtil du hører fra nævnet. Det er ikke sikkert, at din sag kan afgøres med det samme. Det kan være, at nævnet skriver til dig og beder om flere oplysninger eller foretager en partshøring. En partshøring er din mulighed for at komme med bemærkninger, før nævnet træffer en afgørelse i din sag.

Hvis du har sendt de oplysninger eller dokumenter, som nævnet har spurgt efter, vil nævnet fortsætte behandlingen af din sag. Du vil oftest høre fra nævnet igen inden for 1-3 måneder.

Det er ikke nødvendigt at have en advokat.

Nævnet er forpligtet til at vejlede om sagens behandling i nævnet og om hvilke regler, der gælder.

Du skal som ansøger være opmærksom på, at nævnet ikke kan rådgive dig. Hvis du har brug for rådgivning, kan du rette henvendelse til en advokat eller en retshjælp.

Nævnet kan i nogle tilfælde betale erstatning for en ansøgers udgifter til en advokat. Du kan ikke være sikker på, at nævnet erstatter hele udgiften.

Reglen findes i offererstatningslovens § 15.

Du kan ikke klage over nævnets afgørelser til en anden myndighed.

Hvis du er utilfreds med din afgørelse, kan du rette henvendelse til nævnet. Hvis der er nye oplysninger i sagen, kan nævnet genoptage sagen. 

Hvis du stadig er utilfreds med nævnets afgørelse, kan du anlægge en retssag mod nævnet.

Du kan også klage over afgørelsen til Folketingets Ombudsmand.

 

Nævnet beder ofte ansøgeren om at sende oplysninger inden for en bestemt frist. Oplysningerne kan for eksempel være en lægeerklæring, årsopgørelser eller en erklæring fra din arbejdsgiver.

Hvis du ikke kan nå det, inden fristen løber ud, kan du skrive eller ringe til nævnet og gøre opmærksom på det. Du kan få forlænget din frist, hvis der er en grund til, at du ikke kan overholde fristen. Det kan for eksempel være, hvis din læge ikke har ledige tider.

Her kan du finde vores kontaktoplysninger:

Email: erstatningsnaevnet@erstatningsnaevnet.dk

Telefon: 33 92 33 34

 

Det er Civilstyrelsens Regreskontor, der behandler sager om eventuel opkrævning af udbetalt erstatning og godtgørelse fra Erstatningsnævnet til den skadelidte hos skadevolder (regressager).

I forbindelse med statens eventuelle opkrævning af udbetalt erstatning og godtgørelse hos skadevolder, har han/hun krav på at få de faktiske oplysninger fra den skadelidtes offererstatningssag hos Erstatningsnævnet, som er nødvendige for, at skadevolderen kan tage stilling til statens krav mod ham/hende. Hvilke oplysninger, der videregives, afhænger af, hvilken type erstatningskrav, der er tale om. Listen nedenfor indeholder eksempler på sådanne oplysninger, men der vil også kunne være andre typer af oplysninger, som Civilstyrelsen i den konkrete sag er nødt til at videregive til skadevolder. Civilstyrelsen vil altid begrænse udleveringen af oplysningerne mest muligt, og det vil derfor typisk være uddrag af de nævnte dokumenter, som styrelsen kan være nødt til at udlevere til skadevolderen:

  • Svie og smerte – dokumentation for, at den skadelidte har været syg, f.eks. lægejournaler og -erklæringer, notater fra psykologsamtaler, mv.
  • Godtgørelse for varigt mén – dokumentation for omfanget af det varige mén, f.eks. lægejournaler og -erklæringer, udtalelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og/eller Patienterstatningen, mv.
  • Erstatning for tab af erhvervsevne – dokumentation for omfanget af erhvervsevnetabet, f.eks. lægejournaler og -erklæringer, udtalelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og/eller Patienterstatningen, årsopgørelser, mv.
  • Tort/krænkelsesgodtgørelse – dokumentation for typen af den krænkelse af frihed, ære eller person, som er begået, f.eks. karakteren af forbrydelsen og politirapporter og afhøringer.

Hvis der i den forbindelse er særlige forhold, som du som skadelidt ønsker at gøre Civilstyrelsen opmærksom på – f.eks. at skadelidte har et polititilhold mod skadevolder – kan du skrive til styrelsen herom.

Kontakt

Erstatningsnævnets sekretariat