Du kan søge om erstatning hos Erstatningsnævnet, hvis du har fået en personskade, på grund af en straffelovsovertrædelse.

Personskaden kan være psykisk eller fysisk skade.

Der er nogle betingelser, som skal være opfyldt, for at Erstatningsnævnet kan betale erstatning:

Straffelovsovertrædelsen skal som udgangspunkt være anmeldt til politiet indenfor 72 timer.

Det er også en betingelse, at du har ansøgt om erstatning hos nævnet enten:

• senest to år efter straffelovsovertrædelsen,
• senest to år efter den endelige dom i sagen,
• eller senest to år efter politiets afgørelse om at stoppe behandlingen af din sag.

Reglerne findes i offererstatningsloven §§ 10, 13 og 1.

Erstatningsnævnet kan normalt først behandle din ansøgning om erstatning, når straffesagen er afsluttet. Sagen er afsluttet, når der er afsagt endelig dom ved retten, eller når politiet eller Anklagemyndigheden har sendt dig en afgørelse om sagens afslutning. Hvis du har klaget over afgørelsen, skal du først sende ansøgningen, når der er taget stilling til din klage. 

Hvis skadevolderen er dømt i retten, kan du søge om erstatning hos nævnet, hvis skadevolderen ikke har betalt. Hvis skadevolderen bliver frifundet ved retten eller er ukendt, kan du alligevel søge om erstatning. Erstatningsnævnet kan i nogle tilfælde behandle en ansøgning om erstatning, selvom straffesagen ikke er afsluttet, hvis forholdene taler for det. Det kan eksempelvis være tilfældet i sager, hvor lovovertrædelsen er begået af to gerningsmænd, og hvor straffesagen mod en af dem er endeligt afgjort, men hvor sagen mod den anden endnu ikke er afgjort.

Hvis du er i tvivl om, om straffesagen er afsluttet, kan du henvende dig til den politikreds, hvor du indgav din anmeldelse om straffelovsovertrædelsen. Politikredsen fremgår af den anmeldelseskvittering, som du har modtaget.

Reglerne findes i offererstatningslovens §§ 6 og 11 c.

Nævnet kan blandt andet betale erstatning for:

• Helbredelsesudgifter (udgifter til for eksempel medicin, psykolog eller fysioterapi på grund af straffelovsovertrædelsen). Du kan læse mere om helbredsudgifter her.
• Udgifter til ødelagte personlige ejendele (for eksempel tøj, briller eller telefon som du havde på dig, da straffelovsovertrædelsen skete). Du kan læse mere om udgifter til ødelagte personlige ejendele her.
• Tabt arbejdsfortjeneste (hvis du har mistet indtægt, for eksempel løn, på grund af straffelovsovertrædelsen). Du kan læse mere om tabt arbejdsfortjeneste Du kan læse mere om tabt arbejdsfortjeneste her.
• Hvis du har været syg og har fået behandling på grund af straffelovsovertrædelsen, kan du søge om godtgørelse for svie og smerte (sygedage). Du kan læse mere om godtgørelse for svie og smerte her.
• Varige gener du har fået på grund af hændelsen (godtgørelse for varigt mén). Du kan læse mere om godtgørelse for svie og smerte her.
• Tab af erhvervsevne (hvis du har mistet hele eller dele af din evne til at arbejde). Du kan læse mere om tab af erhvervsevne her.
• Udgifter til advokat (hvis du har betalt en advokat for at hjælpe dig med sagen i Erstatningsnævnet). 
• Andet tab (for eksempel på grund af forlænget uddannelsestid). Du kan læse mere om andet tab her.
• Tortgodtgørelse (for eksempel ved frihedsberøvelse eller seksuelle krænkelser). Du kan læse mere om tortgodtgørelse her.
• Krænkelsesgodtgørelse (for eksempel ved farlig vold, hjemmerøveri og drabsforsøg). Du kan læse mere om krænkelsesgodtgørelse her.

Du kan søge erstatning for:

• Rimelige udgifter til begravelse. Du kan læse mere om rimelige udgifter til begravelse her.
• Overgangsbeløb ( for udgifter i forbindelse med ægtefælle eller samlevers død). Du kan læse mere om overgangsbeløb her.
• Erstatning for tab af forsørger (til ægtefælle, samlever eller børn). 
  • Hvis du er efterladt ægtefælle eller samlever, kan du læse mere her.
  • Hvis du er efterladt barn, kan du læse mere her.
• Godtgørelse til efterladte. Du kan læse mere om godtgørelse til efterladte her.

Hvis du vil søge erstatning, er det nemmest at bruge Erstatningsnævnets ansøgningsskema, som du kan finde her (PDF): 

Politiet vejleder dig om muligheden for at få erstatning. Ansøgningsskemaet udleveres af politiet, når politiet behandler din sag.

Ansøgningsskemaet skal afleveres til politiet i den politikreds, hvor straffelovsovertrædelsen og personskaden skete.

Politiet sørger for at sende ansøgningen til nævnet. Politiet sender samtidigt oplysningerne om straffesagen til nævnet. Oplysningerne kan være en dom eller en afgørelse om at stoppe efterforskningen af sagen samt vidneforklaringer.

Erstatningsnævnet sender en kvittering til dig, når ansøgningen er modtaget.

Erstatningen udbetales af Civilstyrelsen. Udbetalingen sker 1-2 uger efter, at du har modtaget nævnets afgørelse.

Erstatningen udbetales til ansøgers NemKonto. Hvis ansøgeren har en repræsentant, kan erstatningen som udgangspunkt kun udbetales til repræsentanten, hvis der er udfyldt og indsendt en betalingsfuldmagt.

Hvis du er under 18 år, udbetales erstatningen til den der har forældremyndigheden. Vær opmærksom på:

Hvis du er under 18 år eller umyndig af andre årsager, skal erstatningen i nogle tilfælde udbetales til en særlig bankkonto. Bankkontoen skal være i en godkendt forvaltningsafdeling i banken. Hvis erstatningen skal indsættes i en forvaltningsafdeling, vil afgørelsen fra nævnet indeholde nærmere vejledning om det.

Du kan finde en oversigt over godkendte forvaltningsafdelinger her.

Den forventede sagsbehandlingstid kan findes i det kvitteringsbrev, som nævnet sender til dig eller din advokat, når nævnet har modtaget ansøgningen.

Du skal være opmærksom på: Sagsbehandlingstiden er den tid, der går, indtil du hører fra nævnet. Det er ikke sikkert, at din sag kan afgøres med det samme. Det kan være, at nævnet skriver til dig og beder om flere oplysninger eller foretager en partshøring. En partshøring er din mulighed for at komme med bemærkninger, før nævnet træffer en afgørelse i din sag.

Hvis du har sendt de oplysninger eller dokumenter, som nævnet har spurgt efter, vil nævnet fortsætte behandlingen af din sag. Du vil oftest høre fra nævnet igen inden for 1-3 måneder.

Det er ikke nødvendigt at have en advokat.

Nævnet er forpligtet til at vejlede om sagens behandling i nævnet og om hvilke regler, der gælder.

Du skal som ansøger være opmærksom på, at nævnet ikke kan rådgive dig. Hvis du har brug for rådgivning, kan du rette henvendelse til en advokat eller en retshjælp.

Nævnet kan i nogle tilfælde betale erstatning for en ansøgers udgifter til en advokat. Du kan ikke være sikker på, at nævnet erstatter hele udgiften.

Reglen findes i offererstatningslovens § 15.

Du kan ikke klage over nævnets afgørelser til en anden myndighed.

Hvis du er utilfreds med din afgørelse, kan du rette henvendelse til nævnet. Hvis der er nye oplysninger i sagen, kan nævnet genoptage sagen. 

Hvis du stadig er utilfreds med nævnets afgørelse, kan du anlægge en retssag mod nævnet.

Du kan også klage over afgørelsen til Folketingets Ombudsmand.

Nævnet beder ofte ansøgeren om at sende oplysninger inden for en bestemt frist. Oplysningerne kan for eksempel være en lægeerklæring, årsopgørelser eller en erklæring fra din arbejdsgiver.

Hvis du ikke kan nå det, inden fristen løber ud, kan du skrive eller ringe til nævnet og gøre opmærksom på det. Du kan få forlænget din frist, hvis der er en grund til, at du ikke kan overholde fristen. Det kan for eksempel være, hvis din læge ikke har ledige tider.

Her kan du finde vores kontaktoplysninger:

Email: erstatningsnaevnet@erstatningsnaevnet.dk

Telefon: 33 92 33 34