Ansøgning til Offerfonden

Publiceret 07-03-2023

Rådet for Offerfonden har offentliggjort opslagene for 2023 på Offerfondens hjemmeside.

Opslag 2023/1 henvender sig til ansøgere, der ønsker tilskud til offerrådgivninger, uddannelsesindsatser, seminarer, informationsmateriale, forsøgs- og udviklingsaktiviteter samt lignende projekter og aktiviteter. Ansøgningsfristen er den 11. april 2023.

Opslag 2023/2 henvender sig udelukkende til ansøgere, der ønsker tilskud til forskningsprojekter, som kan styrke viden om eller indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre. Ansøgningsfristen er den 20. april 2023. 

Hvordan ansøger jeg?

Ansøgningsskema, budgetskema mv. findes på offerfonden.dk, hvor der også er vejledninger, information om ansøgningsproceduren og vilkår for tilskud. Spørgsmål til udfyldelse af blanketter og til ansøgningsproceduren mv. kan rettes til Rådet for Offerfondens sekretariat på offerfonden@civilstyrelsen.dk eller på telefon 33 92 33 34 (mandag – fredag kl. 09.00-12.00)

Rådet for Offerfonden ser frem til at modtage mange kvalificerede ansøgninger og opfordrer derfor alle med et relevant initiativ til at sende en ansøgning.