Ansøgninger til husindsamling i 2023 modtages nu

Publiceret 24-06-2021

Indsamlingsnævnet modtager nu ansøgninger for 2023. Vi tager imod ansøgningerne fra den 1. juni 2021 til den 1. september 2021, hvilket betyder, at ansøgningerne skal være indsendt og gebyr betalt senest den 1. september 2021.

Du finder ansøgningsskemaet og retningslinjerne for indgivelse af ansøgninger om hus- og gadeindsamlinger her.

Ansøger får skriftligt svar på ansøgningen senest to uger efter, at nævnet har behandlet ansøgningen på nævnsmødet i oktober 2021.

Hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen, er du velkommen til at kontakte Indsamlingsnævnets sekretariat.