Bred politisk aftale om ny digitaliseringsstrategi får betydning for Civilstyrelsen

Publiceret 08-02-2024

Et centralt initiativ handler om at styrke retssikkerheden for borgere og virksomheder gennem en digitalisering af retsgeografien, altså en digitalisering af hvor lovgivningen gælder.

Civilstyrelsen skal i et samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejde et Proof of Concept for udvidelse af Civilstyrelsens it-system for Retsinformation, så nye regler med geografiske afgrænsninger bliver kundgjort med digitale kort. Det vil lette borgernes adgang til den geografi, som er knyttet til love og bekendtgørelser, og samtidig vil det give mere pålidelig og mere effektiv sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Det er glædeligt, at regeringen og de politiske aftalepartier vil prioritere denne samfundsvigtige opgave i strategien.

Civilstyrelsen ser frem til et fortsat godt samarbejde med SDFI om projektet.

Du kan læse mere om strategien her.