Dom fra Østre Landsret underkender Erstatningsnævnets praksis om forbehold

Publiceret 26-11-2020

Østre Landsret har underkendt Erstatningsnævnets praksis om at stille krav om forbehold for erstatningskrav, der ikke kunne opgøres, inden straffesagens behandling i retten. Erstatningsnævnet har derfor ændret sin praksis og vil endvidere tilbyde tidligere ansøgere at genoptage de sager, hvor nævnet har givet afslag som følge af den tidligere praksis.

Østre Landsret har den 10. august 2020 afsagt dom i en sag om advokatansvar, hvor Erstatningsnævnet var adciteret. Sagen om advokatansvar var foranlediget af en afgørelse fra Erstatningsnævnet, hvor nævnet havde afslået en ansøgning om erstatning for medicinudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne.
 
Efter offererstatningslovens § 10, stk. 1, 2. led, er erstatning i medfør af offererstatningsloven betinget af, at skadelidte under en eventuel straffesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning. Erstatningsnævnet har med henvisning til denne bestemmelse haft en mangeårig praksis om at stille krav om, at skadelidte under straffesagen skulle tage forbehold for erstatningskrav, der ikke kunne opgøres, inden straffesagens behandling i retten.  
 
Erstatningsnævnet afslog i den konkrete sag den skadelidtes ansøgning om erstatning efter offererstatningslovens § 10, stk. 1, 2. led, med den begrundelse, at bistandsadvokaten ikke under straffesagens behandling i retten havde taget forbehold for senere fremsættelse af kravene.
 
Østre Landsret fandt, at Erstatningsnævnets praksis om at stille krav om forbehold for erstatning, der ikke kunne opgøres inden straffesagens behandling i retten, var uden hjemmel i loven, og at nævnet derfor var forpligtet til at behandle krav, som ikke kan opgøres på tidspunktet for straffesagen mod skadevolderen, selv om der ikke var taget forbehold for disse krav.
 
 

Betydning af Landsrettens dom

Erstatningsnævnet har ændret sin praksis i overensstemmelse med Østre Landsrets dom, således at manglende fremsættelse af et krav i retten under en straffesag, uden at der tages forbehold om senere at gøre kravet gældende, alene medfører, at kravet i henhold til offererstatningslovens § 10 ikke kan behandles for så vidt angår den del af kravet, der kunne opgøres på tidspunktet for straffesagens behandling.
 
Erstatningsnævnet vil endvidere genoptage de sager, hvor nævnet som følge af den tidligere praksis om forbehold har meddelt afslag på erstatning.
 

Skal din sag genoptages?

Erstatningsnævnet er ved at identificere de sager, som skal genoptages i lyset af Østre Landsrets dom. Nævnet vil skrive ud til ansøgerne i de identificerede sager for at spørge, om de ønsker, at nævnet behandler deres ansøgninger om erstatning. 
 
Da identifikationen baserer sig på manuelle registreringer, er det muligt, at nævnet ikke får identificeret alle relevante sager. Personer, som mener, at de kan være omfattet af den berørte gruppe, kan kontakte nævnet direkte på erstatningsnaevnet@erstatningsnaevnet.dk og anmode om genoptagelse. Hvis der tidligere har været en repræsentant i sagen, f.eks. en advokat, vil nævnets brev blive sendt til denne. 
 
Erstatningsnævnet skal for god ordens skyld oplyse, at en genoptagelse ikke i sig selv er ensbetydende med, at nævnet finder grundlag for at tilkende erstatning, men det er en sikkerhed for, at nævnet tager stilling til sagen på ny i lyset af Østre Landsrets dom.