Fonde




Vedtægtsændringer

Det kan under tiden være nødvendigt eller hensigtsmæssigt at tilpasse fondens vedtægt nye forhold.

Ændring af fondens vedtægt kræver Civilstyrelsens tilladelse, jf. fondslovens § 32, stk. 1. Ansøgningen skal indeholde et forslag til og en begrundelse for de ønskede ændringer.

Der stilles strengere krav til ændringer af fondens formål og opløsningsbestemmelse end til bestemmelser, der vedrører fondens forvaltning, herunder bestemmelser om bestyrelsesmedlemmernes antal og alder.

Efter Civilstyrelsens praksis er betingelserne for at ændre en formålsbestemmelse, at bestyrelsen ikke længere kan uddele til formålet, eller at formålet er blevet klart uhensigtsmæssigt. Det samme gælder vedtægtens opløsningsbestemmelse.

Hvis betingelserne for at ændre en formåls- og/eller opløsningsbestemmelse er til stede, skal ændringen ligge så tæt ved den oprindelige bestemmelse som muligt.