Ofte stillede spørgsmål: Værgemål og fremtidsfuldmagter

Her finder du en liste over ofte stillede spørgsmål til værgemål og fremtidsfuldmagter.

Ofte stillede spørgsmål

Værgemål

Personer under 18 år, som ikke har indgået ægteskab, er under værgemål. Disse personer er umyndige og kan som udgangspunkt ikke forpligte sig økonomisk eller råde over egen formue.

Voksne kan komme under værgemål, hvis de ikke er i stand til at tage vare på egne økonomiske og/eller personlige forhold. Et almindeligt værgemål fratager ikke personen under værgemål sin retlige handleevne, og personen er stadig myndig. Værgemålet kan omfatte alle økonomiske og personlige forhold eller dele heraf. Værgemålet må ikke omfatte mere end nødvendigt.

Hvis en person har behov for støtte til at træffe beslutninger om sin økonomi, kan personen få en samværge. Samværgemål omfatter kun økonomiske forhold.

Personer under 18 år er umyndige, medmindre de har indgået ægteskab. De har dermed ikke retlig handleevne.

Voksne er myndige, selvom de er under værgemål, medmindre de har fået frataget deres retlige handleevne. Hvis en voksen kun delvist har fået frataget sin retlige handleevne, er personen fortsat myndig.

Afgørelse om umyndiggørelse eller delvis fratagelse af den retlige handleevne kan kun træffes af retten. Rettens afgørelse kan ikke påklages til Civilstyrelsen.

Du kan søge om etablering, ændring eller ophævelse af værgemål for dig selv eller andre. Ægtefælle, børn, forældre, søskende, værge og andre blandt de nærmeste kan også søge. En fremtidsfuldmægtig for personen kan også søge. Endelig kan kommunen, regionen og politiet også søge om, at en person kommer under værgemål.

Ansøgning om værgemål skal indleveres til Familieretshuset.

Familieretshuset og retten har kompetence til at etablere et værgemål. Hvis retten tager stilling til etablering af et værgemål vil retten oftest også tage stilling til, hvem der skal være værge.

Kun retten kan fratage en voksens retlige handleevne helt eller delvist.

Familieretshuset og retten har kompetencen til at beskikke og afbeskikke en værge. Hvilken af de to institutioner, der træffer afgørelsen, afhænger af situationen.

Hvis Familieretshuset har truffet afgørelsen, kan den påklages til Civilstyrelsen.

Du kan læse mere om en værges rettigheder og pligter her (PDF).

Værgemålsbekendtgørelsen regulerer, hvordan midlerne skal bestyres og anbringes. Du kan finde værgemålsbekendtgørelsen her.

Har personen under værgemål en formue på 75.000 kr. eller derover, skal formuen bestyres af en godkendt forvaltningsafdeling. Du kan finde en liste over de godkendte forvaltningsafdelinger her (PDF).

Værgens forbrug af formuen forudsætter som udgangspunkt Familieretshusets godkendelse.  

Du kan klage til Civilstyrelsen over Familieretshusets afgørelser vedr. værgemål. Det kan være afgørelser om:

  • beskikkelse og afbeskikkelse af værgen.
  • forbrug af personen under værgemåls formue.
  • køb/salg af fast ejendom mv. og optagelse af gæld.
  • gaver af indtægten, hvor gaven har en ikke ubetydelig værdi.

Der kan også klages over de godkendte forvaltningsafdelingers afgørelser til Civilstyrelsen.

Der gælder ingen frist for denne typer klager til Civilstyrelsen.

Afgørelser om etablering af værgemål kan ikke påklages til Civilstyrelsen. Familieretshusets afgørelser herom kan indbringes for domstolene.

Dom om etablering af værgemål kan ankes til landsretten. Det samme gælder dom om fratagelse af den retlige handleevne. Kendelse om rettens beskikkelse af værge kan kæres til landsretten.

Der kan ikke klages over Familieretshusets afgørelser om, hvem der skal træffe afgørelse om værgemål til en anden administrativ myndighed.

Parter kan klage over afgørelser i sagen. Det vil oftest være personen under værgemål, værgen og den, der er blevet fravalgt som værge.

En person anses ikke for part i en sag om beskikkelse af værge, hvis ikke personen har anmodet om at blive værge, da værgemålet blev etableret. Man vil derfor ikke kunne forvente at være klageberettiget i denne situation.

Civilstyrelsen skal godkende alternativ anbringelse af midler. Det kan fx være oprettelse og indbetaling på en pensionsordning.   

Tilsyn med værgen føres af Familieretshuset.

Tilsyn med forvaltningsafdelingerne føres af Civilstyrelsen.

Civilstyrelsen har det øverste tilsyn med værgemål.

For yderligere vejledning henvises til Værgevejledningen, Domstolsstyrelsens hjemmeside og Familieretshusets hjemmeside.

Fremtidsfuldmagter

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden. Det kan være, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold.

Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv vælger. Hvis fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft, er den eller de personer såkaldte fremtidsfuldmægtige, og de kan repræsentere dig og handle på dine vegne. Du er selv fuldmagtsgiver.

Du skal være fyldt 18 år og være i stand til at handle fornuftsmæssig. Du kan fx ikke oprette en fremtidsfuldmagt, hvis du er under værgemål. Du skal være i stand til at forstå og overskue konsekvenserne af at oprette en fuldmagt, som først får virkning i fremtiden.

Det er frivilligt om man ønsker at oprette en fremtidsfuldmagt.

Enhver kan udpeges som fremtidsfuldmægtig. På det tidspunkt hvor fremtidsfuldmagten sættes i kraft, må fremtidsfuldmægtigen må dog ikke være under 18 år, under værgemål eller selv have oprettet en fremtidsfuldmagt, som er sat i kraft.

Man bestemmer selv, om man ønsker at indsætte én eller flere fremtidsfuldmægtige.

En fremtidsfuldmagt oprettes i Fremtidsfuldmagtsregistret, som er en digital selvbetjeningsløsning, der findes på www.tinglysning.dk.

For at sikre at du som fuldmagtsgiver er i stand til at oprette en fremtidsfuldmagt og ikke er under pres eller tvang fra andre, skal du efter oprettelsen vedkende dig fuldmagten over for en notar. Du kan henvende dig i en byret for at aftale tid hos notaren.

Fremtidsfuldmagten er efterfølgende gyldig, men inaktiv, indtil der kan blive behov for at sætte den i kraft.

Fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft, når fuldmagtsgiver ikke længere kan tage vare på sine forhold på de områder, som fremtidsfuldmagten omfatter. Det er ofte på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende.

Fuldmagtsgiver og/eller en fuldmægtig kan søge om, at fremtidsfuldmagten sættes i kraft. Det er Familieretshuset, der sætter fremtidsfuldmagten i kraft. Fuldmagten bliver offentliggjort i Personbogen, når den træder i kraft.

Når fuldmagten er trådt i kraft, er det den eller de fuldmægtige, der repræsenterer fuldmagtsgiver på de områder, som den omfatter.

Familieretshuset fører et overordnet tilsyn med fuldmagtsforholdet, efter fremtidsfuldmagten er sat i kraft.

Fuldmagtsgiver kan i fremtidsfuldmagten bestemme, at der skal indsættes et privat tilsyn. Det kan fx være en advokat, en revisor eller en person, som fuldmagtsgiveren har tillid til.

Tilsynets omfang skal være fastlagt i fremtidsfuldmagten. Det kan fx bestemmes, at den fuldmægtige skal rådføre sig med det private tilsyn i forhold til bestemte dispositioner, eller at tilsynet fx skal godkende, hvis der gives gaver.  Det kan også bestemmes, at den fuldmægtige skal aflægge regnskab over for tilsynet.

Der kan klages over Familieretshusets afgørelser efter lov om fremtidsfuldmagter til Civilstyrelsen. Klage sendes til Familieretshuset, der videresender klagen og sagens bilag til Civilstyrelsen.

Fuldmagtsgiveren, fuldmagtsgiverens ægtefælle eller samlever og fremtidsfuldmægtige er klageberettigede.

Fristen for at klage over afgørelser om ikraftsættelse, tilbagekaldelse, ændring eller ophør af en fremtidsfuldmagt er 4 uger fra afgørelsen er tinglyst i Personbogen.

Fristen for at klage over Familieretshusets øvrige afgørelser er 4 uger efter, at klageren har fået besked om afgørelsen.

Civilstyrelsens vejledende sagsbehandlingstid for behandlingen af klager i sager om fremtidsfuldmagter er 3 måneder.