Ofte stillede spørgsmål

Her finder du en liste over ofte stillede spørgsmål i forbindelse med regres i offererstatningssager.

Ofte stillede spørgsmål

Regres er et udtryk for et krav om tilbagebetaling for noget, man har betalt på vegne af andre. Civilstyrelsen behandler sager, hvor staten har udbetalt erstatning på vegne af den, der har forvoldt skaden.

Erstatningsnævnet har truffet afgørelse om, at staten skal betale erstatning til ansøgeren/skadelidte. Det er statens opgave at inddrive beløbet hos den, der vurderes at have forvoldt skaden. Civilstyrelsen varetager denne opgave på vegne af staten.

Den, der har forvoldt skaden, kan ikke få ændret Erstatningsnævnets afgørelse om, at der skal udbetales erstatning eller godtgørelse. Ved en eventuel partshøring kan den, der har forvoldt skaden, i stedet komme med bemærkninger til Civilstyrelsens behandling af sagen om, at staten skal opkræve pengene hos ham eller hende.  Bemærkningerne vil indgå i Civilstyrelsens behandling af sagen.

Du har mulighed for at komme med bemærkninger til sagen, men du har ikke pligt til det. Du kan f.eks. kommentere på, om du mener, at du er erstatningsansvarlig for den udbetalte erstatning. Hvis du allerede har betalt noget af erstatningen direkte til skadelidte, skal du sende dokumentation herfor til Civilstyrelsen.

Hvis du allerede har betalt noget af erstatningen eller hele beløbet direkte til skadelidte, skal du sende dokumentation herfor til Civilstyrelsen.

 

Du kan ikke klage over Civilstyrelsens afgørelse om, at du skal betale de penge til staten, som staten har betalt til den skadelidte. Hvis du ikke er enig i afgørelsen, og du ikke ønsker at betale beløbet, så kan Civilstyrelsen indbringe sagen for domstolene. Det vil så være domstolene, som afgør, om du skal betale pengene til staten.

Retten afsiger alene dom. Retten udbetaler ikke erstatning eller sender en faktura. Hvis Civilstyrelsen når frem til, at du kan gøres erstatningsansvarlig, modtager du en faktura fra Civilstyrelsen.