Fonde




Værgens opgaver og ansvar

Hvem er værge?

For mindreårige er forældremyndighedsindehaveren værge. Er der fælles forældremyndighed, er begge forældremyndighedsindehavere værger, jf. værgemålslovens § 2. Værgerne handler på mindreåriges vegne i økonomiske anliggender.

For voksne under værgemål skal der altid beskikkes en værge. Det er ikke muligt at beskikke to værger for den samme person, jf. værgemålslovens § 11.

Værgen vil oftest blive beskikket blandt familien til den, der skal eller er under værgemål, eller blandt andre nære pårørende eller venner. Findes der ikke nogen blandt de nærmeste, som vil eller kan være værge, beskikkes en af de faste værger, som statsforvaltningen har antaget hertil.

Der stilles ikke i loven særlige krav til værgens kvalifikation, bortset fra at værgen skal være myndig.

Værgens opgaver og pligter

En værge handler som udgangspunkt på vegne af den person, der er under værgemål i anliggender, der er omfattet af værgemålet.

Værgen skal inden for hvervets omfang varetage interesserne for den, der er under værgemål. Dette betyder blandt andet, at værgen skal sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for den, der er under værgemål, og at formuen bevares og giver rimeligt udbytte, jf. værgemålslovens §§ 24 og 25.

Værgen skal normalt aflægge regnskab for anvendelse af indtægter, der tilhører den, der er under værgemål. Værgen skal efter omstændighederne også aflægge regnskab over formuen, jf. værgemålslovens § 29.

Værgen skal spørge den pågældende, før der træffes beslutning i vigtigere anliggender. Det gælder dog ikke, hvis den pågældende er under 15 år, hvis denne ikke forstår sagens betydning, eller hvis dette ikke kan ske uden betydelig vanskelighed, jf. værgemålslovens § 26.

Værgens adgang til at handle er ikke ubegrænset. Særligt indgribende dispositioner kræver godkendelse fra statsforvaltningen (se "Godkendelse af værgens dispositioner"). Værgen kan f.eks. normalt ikke selv forvalte formuen, da den i almindelighed skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling. Der er også regler om, hvordan formuen skal anbringes, jf. værgemålsbekendtgørelsens kapitel 4, (se "Formueforvaltning").

Ansvar

Tilsidesætter værgen sine forpligtelser, er denne erstatningsansvarlig over for den, der er under værgemål, for skade, der forvoldes ved forsætlig eller uagtsomt forhold, jf. værgemålslovens § 31.

Tilsyn

Statsforvaltningen fører tilsyn med værgen, jf. værgemålslovens § 28 og værgemålsbekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Værgen skal på begæring give de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, og skal efterkomme pålæg fra statsforvaltningen, forvaltningsafdelingen og Civilstyrelsen, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Bliver statsforvaltningen gennem en henvendelse eller på anden måde opmærksom på forhold, som må antages at stride mod interesserne for den, der er under værgemål, skal statsforvaltningen foretage en undersøgelse af forholdene, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Hvis der bestyres midler i en forvaltningsafdeling, står værgen tillige under forvaltningsafdelingens tilsyn, jf. værgemålslovens § 28.

Civilstyrelsen har det øverste tilsyn med værgemål.