Fri proces




Virkningerne af fri proces

Virkningerne af fri proces fremgår af retsplejelovens § 331.

Fri proces medfører fritagelse for betaling af retsafgift.

Fri proces medfører endvidere, at der beskikkes en advokat til at udføre sagen for den part, der har fri proces, således at statskassen betaler salæret til advokaten. Salæret fastsættes af retten, og den beskikkede advokat må ikke kræve yderligere betaling af den part, der har fri proces. Det er retten, der beskikker advokaten, og retten vil som regel efterkomme et ønske om beskikkelse af en bestemt advokat til at føre sagen.

Normalt er det den tabende part i en retssag, der skal betale sagens omkostninger, herunder modpartens omkostninger, men hvis den tabende part har fået fri proces, betaler statskassen omkostningerne.

Fri proces medfører i øvrigt, at statskassen betaler alle nødvendige udgifter forbundet med sagens behandling eller oplysning, for eksempel udgifter til vidneførsel og syn og skøn. Beslutningen om, hvilke udgifter, der kan dækkes af fri procesbevillingen, træffes af retten.

Retten kan dog pålægge en part, der har fri proces, helt eller delvis at erstatte statskassens udgifter ved den fri proces, i det omfang udgifterne ikke kan pålægges modparten, når partens forhold, herunder som disse er efter sagens udfald, taler for det, jf. retsplejelovens § 332, stk. 2.

Bevillingen af fri proces kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne for at få fri proces viser sig ikke at være til stede eller at være bortfaldet, jf. retsplejelovens § 331, stk. 7. Hvis bevillingen tilbagekaldes, ophører virkningerne af fri proces.

Fri proces omfatter hele sagen i den pågældende retsinstans samt fuldbyrdelse af afgørelsen, jf. retsplejelovens § 331, stk. 4. Normalt omfatter fri proces også de foranstaltninger, som er foretaget inden meddelelse af fri proces.

Fri proces omfatter også behandlingen af sagen i 2. eller 3. instans, hvis sagen er indbragt for højere ret af modparten, og den part, der har fri proces, helt eller delvis har fået medhold i den foregående instans, jf. retsplejelovens § 331, stk. 5.