Fri proces




Hvad skal jeg indsende?

Du bør sammen med din ansøgning indsende alle relevante oplysninger og bilag, således at Civilstyrelsen er i stand til at vurdere rimeligheden i dit krav. Er der allerede udvekslet stævning, svarskrift og eventuelt andre processkrifter i sagen, bør de vedlægges. Hvis der er tale om en appelsag, skal du vedlægge en kopi af rettens afgørelse.

Du skal desuden vedlægge kopi af din og din eventuelle ægtefælle eller samlevers årsopgørelse for 2015.

Hvis årsopgørelserne for 2015 ikke længere er retvisende for din indtægt, skal du også vedlægge kopi af dine og din eventuelle ægtefælles eller samlevers lønsedler for de sidste 3 måneder.

Du skal endvidere oplyse om, hvor mange børn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos dig eller forsørges af dig.

Endelig skal du oplyse om, hvorvidt der er en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen. I så fald kan der ikke gives fri proces, og du skal i stedet henvende dig til dit forsikringsselskab.

Du kan søge om fri proces ved at udfylde en ansøgningsblanket (PDF) og indsende den til Civilstyrelsen. Det er ikke et krav, at du anvender blanketten.

Vi har udarbejdet checklister, som skal gøre det lettere at få overblik over, hvilke oplysninger vi som udgangspunkt skal bruge for at behandle din ansøgning om fri proces.

Checkliste generelt (PDF)  

Checkliste forældremyndigheds- og bopælssager (PDF)