Fri proces




Fri proceskontorets opgaver

Fri proceskontorets opgaver omfatter fri proces, herunder fri proces i udlandet, retshjælp til klagesager ved internationale klageorganer, offentlig retshjælp ved advokater og tilskud til retshjælpsinstitutioner.

Fri proces

Civilstyrelsen behandler ansøgninger om fri proces til retssager i Danmark. Civilstyrelsen behandler endvidere klager over afgørelser om fri proces fra Rigsombudsmanden i Grønland og Rigsombudsmanden på Færøerne.

Fri proces i udlandet

Civilstyrelsen virker som centralmyndighed vedrørende ansøgninger om fri proces til sager i lande, der har tiltrådt den europæiske overenskomst om formidling af ansøgninger om retshjælp (Strasbourg-overenskomsten).

Retshjælp til klagesager ved internationale klageorganer

Retshjælpen ydes af advokater, der er antaget til at udføre sager for parter, der har fri proces. Andre advokater kan ved anmeldelse til byretten påtage sig en tilsvarende forpligtelse. Byretterne udarbejder og ajourfører løbende en fortegnelse over de advokater, som yder retshjælp i retskredsen.

Offentlig retshjælp ved advokater

Kontoret varetager de generelle opgaver i forbindelse med offentlig retshjælp ved advokater.

Retshjælpen ydes af advokater, der er antaget til at udføre sager for parter, der har fri proces. Andre advokater kan ved anmeldelse til byretten påtage sig en tilsvarende forpligtelse. Byretterne udarbejder og ajourfører løbende en fortegnelse over de advokater, som yder retshjælp i retskredsen.

Selve udbetalingen af den del af vederlaget, som den retshjælpssøgende ikke selv skal betale, foretages af den retshjælpssøgendes forsikringsselskab eller af byretten.

Tilskud til retshjælpsinstitutioner

Kontoret behandler ansøgninger om tilskud fra retshjælpsinstitutionerne, herunder tager stilling til, hvorvidt en institution kan godkendes som tilskudsberettiget.